Viden & inspiration
fra mig til dig

Podcast: Jagten på det gode læremiddel

Fra idé til virkelighed (og lidt om fagfornyelsen).

11. juni 2025. 1 time og 15 min.
Deltog sammen med:

  • Kristina Grindsted, Udviklingskonsulent med speciale i skriftsproglig udvikling og trivsel og ejer af virksomheden Læs af lyst
  • Kåre Rasborg, Redaktionschef på forlaget Forstå
  • Rikke Bay, Forlagsdirektør hos Alinea og Akademisk Forlag.

Uddannelsesdebatten 2025: Hvad er viden – og hvad gør vi med den?

Paneldebat med Thore Husfeldt, IT-Universitetet i København, Kristian Hvidtfelt Nielsen, forfatter til Tænkepausen ”Viden” og Morten Blichfeldt Andersen, Praxis

I en tid, hvor information er overalt, men forståelse er en mangelvare: Hvad er viden egentlig i dag? Og hvordan påvirker vores syn på viden den måde, vi underviser og lærer på? Hvordan skal elever, studerende, lærere og undervisere forholde sig til viden, AI, færdigheder, mestring, læring og undervisning i den nye virkelighed?


Podcast: En snak om CFU

Den 27. marts 2024. 40 min.

Det ved du måske allerede godt, men er du nysgerrig på, hvad CFU ellers har at tilbyde, så lyt med, når jeg besøger Ann-Birthe Overholt Nicolaisen til en snak om CFU og de muligheder lærere har gennem CFU’s mange forskellige tilbud.


User Experience Design af Datavisualiseringer til Pædagogisk kontekst

Mit speciale, hvor i jeg viser, at de underliggende værdier i de databasebaserede funktioner i et kvantitativt læringsperspektiv har stor indflydelse på, hvordan vi kun måler og derfor værdsætter det, vi er i stand til at måle, i stedet for at sikre, at vi måler alt det, vi værdsætter pædagogisk, både kvantitativt og kvalitativt i læremidlerne.


En undersøgelse af et digitalt læseværktøjs
effekt på elevens læseforståelse

En videnskabsteoretisk opgave, hvor jeg undersøgte, hvorledes et mixed method-forskningsdesign kan bidrage til valideringen af den pædagogiske værdi og kvalitet af et digitalt læseværktøj i pædagogisk praksis?


Læsning på digitale enheder

Formålet med dette projekt fra 2017-2018 var at omdanne og formidle nyeste forsknings- og udviklingsviden om læsning på digitale enheder via et inspirationsmateriale rettet mod det læseundervisende personale i grundskolen. Materialet består af en artikel, fire podcasts, tre screencasts, to film, en plakat og en folder og alle materialer kan downloades nedenfor.

Projektet er gennemført og alle materialer er produceret for Styrelsen for IT og Læring, STIL af Nationalt Videnscenter for Læsning.

Jeg har sammen med Rikke Christoffersen Denning bidraget til de tre screencasts samt generelle input til det samlede materiale.